Theresienstadt

Artikelstart

Theresienstadt, tjek. Terezín, fæstningsby 60 km nord for Prag, som 1941-45 fungerede som tysk ghetto for jøder. Over 140.000 jøder førtes til Theresienstadt, hvor ca. 34.000 omkom pga. de kz-lignende forhold.

Omkring 85.000 førtes videre til Auschwitz og myrdedes der; i oktober 1943 deporteredes 472 jøder fra Danmark til Theresienstadt. De danske jøder blev i 1945 ført hjem med de hvide busser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig