The Canterbury Tales (dansk Canterburyfortællingerne, prosaoversættelse 1951, versoversættelse 1958) er titlen på den engelske digter Geoffrey Chaucers kendteste værk (ca. 1387-1400), hvori 30 pilgrimme på deres rejse udveksler historier, der spænder fra erotisk komedie til religiøs belæring.
Rammen for fortællingerne er en pilgrimsfærd fra London til Thomas Beckets helgengrav i Canterbury. Der er 24 fortællinger fra alle tidens genrer (fx romance, fabliau, helgenlegende, burleske og prædiken). Fortælleren beskriver i den berømte prolog og i sammenkædende tekstled sine medpilgrimme med en velvilje, der problematiseres gennem sideblikke til tidens sociale og religiøse normer.
Geoffrey Chaucer tilpasser forsøgsvis fortællingen til fortælleren, en teknik, der kulminerer i selvafslørende monologer af den livsduelige Kone fra Bath og den depraverede Afladskræmmer. Værkets skeptisk-tolerante idéverden og litterære frodighed giver et nuanceret billede af et senmiddelalderligt samfund i hastig social og kulturel forvandling.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.