Thanatos

Thanatos. I 1700-t. søgte mange at gøre op med senmiddelalderens og barokkens dødsfascination. Den tyske oplysningsfilosof G.E. Lessing viste i sin lille bog Wie die Alten den Tod gebildet (1769), at man i antikken ikke kendte til raslende knogler og skrækindjagende kranier, men afbildede døden som en vinget skikkelse med nedadvendt fakkel og sjælen som en sommerfugl, der ubesværet forlader legemet (kobberstik fra titelbladet). Goethes generation og senere romantikken overtog dette afslappede forhold til døden.

.

Thanatos, (gr. 'død'), i græsk religion og mytologi dødens personifikation, der kommer til menneskene på sine sorte vinger og skiller dem fra livet. Han er bror til Hypnos, Søvnen.

Da ordet thanatos ligesom det tyske Tod er maskulinum, fremstilles Døden ofte som en mand, mens det latinske femininumsord mors har givet anledning til fremstillinger i romansksprogede lande af Døden som en kvinde.

I psykoanalysen kaldes dødsdrifterne undertiden thanatos, svarende til at livsdrifterne kaldes eros. De er en hypotetisk driftsgruppe, der sigter mod alt levendes tilintetgørelse. Idet enhver drift ifølge Freud sigter mod at genoprette en tidligere tilstand, defineres dødsdrifternes mål som en genoprettelse af den uorganiske tilstand forud for livets opståen. Teorien er hos Freud udmøntet i forestillinger om biosfærens undergang i en universel økologisk katastrofe.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig