Surfer i bølgetunnellen
Efter surferne opdagede Teahupo'o i 1985 blev stedet for alvor berømt under Gotcha Tahiti Pro i 1998 for at have nogle af de tungeste bølger i verden.
Af /wikimedia commons.
Licens: CC BY 2.0

Teahupo'o er en lille by på sydvestkysten af øen Tahiti i Fransk Polynesien. Byens berømmelse skyldes surfingkulturen, der satte den på deres verdenskort over de bedste surfingsteder i 1985.

I forbindelse med afholdelsen af De Olympiske Lege i Paris i 2024 blev byen valgt som stedet, hvor surfingkonkurrencen afholdes, over 15.000 km væk fra Paris. I forbindelse med opførelsen af faciliteter har der været flere protester, hvor lokale har fremhævet at opførelsen af et aluminiumstårn truer det lokale koralrev, kan influere på bølgerne og frigøre gifte fra døde koraller. Ved tidligere konkurrencer har man opført og nedtaget et tårn i træ for at undgå boringer i revet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig