Take That er en britisk drengevokalgruppe (boyband), dannet 1990 af Gary Barlow (f. 1971), Howard Donald (f. 1968), Jason Orange (f. 1970), Mark Owen (f. 1972) og Robbie Williams. Gruppen opnåede i midten af 1990'erne en enorm popularitet; repertoiret, overvejende skrevet af Barlow, var dansevenlig pop og smægtende ballader med hits som Pray (1993) og Back for Good (1995). Gruppens medlemmer fik idolstatus hos deres teenagepublikum, men gruppen opløstes på toppen af karrieren i 1995-1996.

Take That blev gendannet i 2006, dog uden Robbie Williams, som havde en succesfuld solokarriere. Gruppen udsendte albummene Beautiful World (2006) og The Circus (2008). I 2010 tilsluttede Robbie Williams sig gruppen, der herefter udsendte albummet Progress (2010).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig