Styrelsen for It og Læring, tidligere UNI-C, styrelse under Undervisningsministeriet. Styrelsen for It og Læring sætter bl.a. rammerne for digitalisering i undervisningen og sørger for, at ministeriets landsdækkende it-løsninger er velfungerende, sikre og sammenhængende.

Styrelsen blev dannet i 1985 under navnet UNI-C. I centret indgik de regionale it-centre NEUCC ved DTU (DTH), RECKU ved Københavns Universitet og RECAU ved Aarhus Universitet. I 2014 fik styrelsen sit nuværende navn.

Blandt de it-systemer, der ligger under Styrelsen for It og Lærings ansvarsområde, er optagelse.dk, UNI•Login og Nationale Test. Styrelsen er desuden ansvarlig for bl.a. Materialeplatformen og Danmarks læringsportal, EMU’en, og via eVejledningen og Uddannelsesguiden har afdelingen kontakt til dens primære brugere, dvs. unge og voksne i uddannelsessystemet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig