Storbritannien - billedkunst - barok - 1850, Barokstilen kom til landet via flamlænderen Paul van Somer (ca. 1576-1621) og hollænderen Daniel Meytens (1590-1647), som kom til London hhv. 1616 og ca. 1618. Sammen med Cornelius Johnson (1593-1661) prægede de portrætkunstens udvikling og banede vej for flamlænderen Antonis van Dyck, der fra 1632 var hofmaler for Karl 1. og periodens betydeligste portrætmaler. William Dobson (1610/11-46) malede solide og ligefremme portrætter af bl.a. kongefamilien. Den hollandskfødte Peter Lely kom i 1640'erne til London; efter Restaurationen i 1660 blev han hofmaler for Karl 2. og en yderst produktiv portrætmaler. Efter Lelys død i 1680 blev John Riley (1646-91) og Godfrey Kneller hofmalere.

Først sent slog den europæiske barokke dekorationskunst igennem i Storbritannien, især gennem italieneren Antonio Verrio (ca. 1639-1707), som fra 1676 udsmykkede talrige interiører i kongelige bygninger, bl.a. Windsor Castle og Hampton Court Palace. Hans efterfølger i faget blev James Thornhill.

1700-tallets største satiriker og samfundsrevser var William Hogarth, der også var en fremragende portrætmaler ligesom Allan Ramsey, Joshua Reynolds — der blev den første direktør for Royal Academy of Arts (grdl. 1768) — og Thomas Gainsborough, fulgt af George Romney og Thomas Lawrence.

Historiemaleriet blev varetaget af bl.a. Gavin Hamilton og Benjamin West.

Joseph Wright of Derby og William Blake var højst forskellige repræsentanter for romantikken, mens George Stubbs var periodens fremmeste dyremaler. Blandt de tidlige landskabsmalere fra midten af 1700-tallet var Richard Wilson og Alexander Cozens, der begge malede heroiske landskaber; J.R. Cozens malede ligesom Thomas Girtin landskaber i akvarel, en genre, der videreførtes af bl.a. J.S. Cotman, som stiftede malergruppen Norwich School.

R.P. Bonington malede historiebilleder og landskaber, men først med J.M.W. Turner og John Constable fik Storbritannien en førende rolle i det europæiske landskabsmaleri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig