I Slovenien var rituelle solo- og kredsdanse (kolo) med enkle bevægelser, udført ved bl.a. fastelavn og bryllupper, fremherskende indtil 1800-tallet, hvor pardanse fra det øvrige Centraleuropa, bl.a. Østrig, trængte frem.

En del af dansene blev tilpasset den lokale bevægelsesstil og fik egne navne, men flertallet bevarede deres oprindelige betegnelser, musik og koreografiske struktur.

Danse, som stadig er populære, er štajeriš, zibenšrit, šottis samt varianter af mazurka, polka og vals. Fælles for de slovenske danse er den todelte form: I første del stamper danseren på stedet, klapper egne eller dansepartnerens hænder eller efterligner bevægelser fra arbejdssituationer (fx skomagerens), i anden del danses polka.

Slovenerne i Rezia-området i Italien har bevaret en pardans, rezijanka, hvor partnerne aldrig rører ved hinanden, mens de danser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig