vals

Vals, parvis runddans i tredelt takt, der i 1700-tallets slutning spredtes fra Østrig og Tyskland til det øvrige Europa som populær selskabsdans trods moralisters advarsler om dens skadelighed.

I København omtaltes den som baldans allerede i 1790'erne. Det karakteristiske ved valsen er den lukkede dansefatning og en omdansning, der går over to takter af musikken.

I 1800-tallets begyndelse betegnede vals også danse i todelt takt, som i Danmark havde navne som holstensk vals eller hopsavals. Det blev dog relativt hurtigt 3/4-takten, der blev dens typiske karaktertræk, både i langsomt og hurtigt tempo. I de tidlige dansebeskrivelser indgår armfigurer som vigtige elementer af dansen, og netop disse er karakteristiske for den yndede tyrolervals.

Til bryllupstradition i Danmark hører fortsat brudevals, danset til Niels W. Gades musik til slutningsscenen af August Bournonvilles ballet Et folkesagn (1854).

Valsen blev i første del af 1900-tallet optaget blandt de moderne selskabsdanse i form af standarddansene: den langsomme engelsk vals og den hurtige wienervals.

I Wien blev den især populær, og wienervalsens særlige karakter videreudvikledes af bl.a. Joseph Lanner og Johann Strauß d.æ. og Johann Strauß d.y.

Valsen blev desuden optaget i 1800-tallets kunstmusik, især som klaverstykker hos Franz Schubert og Frédéric Chopin og som satser i symfonien hos Hector Berlioz og Peter Tjajkovskij, og den indgik som en del af balletmusik.

Også i operetten fik valsen en central rolle, videreført i 1900-tallets musicals.