Slotslyngen

Artikelstart

Slotslyngen, kuperet klippe- og skovområde langs kyststrækningen på det nordvestlige Bornholm. Græsningsområdet hørte oprindelig til borgen Hammershus, og kun lyng og småbuske voksede imellem de isskurede klipper. I 1909 blev det 170 ha store område opkøbt af staten og voksede derefter til med en naturlig blandingsløvskov med mindre parceller af produktionsskov.

Siden 1967 er et 25 ha stort område mod syd blevet afgræsset, et af landets første forsøg med naturpleje med får og geder.

Slotslyngen udgør sammen med Hammeren, Hammershus og Borrelyngen et samlet naturområde på ca. 600 ha, som ejes af staten og drives af Skov- og Naturstyrelsen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig