Slavekysten, kolonitidens navn på den del af Vestafrikas kyst, der ligger mellem floderne Volta og Niger, dvs. i det nuværende Ghana, Togo, Benin og Nigeria. En meget stor del af de slaver, der frem til 1870 blev udskibet fra Vestafrika til Amerika, kom fra denne del af kysten. Dens vigtigste by var Ouidah i kongedømmet Dahomey (nuv. Benin), mens den danske slavehandel havde sit tyngdepunkt på Guldkysten (nuv. Ghana) længere mod vest.

Europæerne købte hovedparten af slaverne fra en række militært stærke, centralistiske kongedømmer, især Ashanti, Fanti, Dahomey og Oyo, hvis økonomi blev tæt forbundet med slavehandelen. Størstedelen af slaverne var tilfangetagne medlemmer af svagere nabofolk i det relativt tætbefolkede område.

Se også slaveri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig