Faktaboks

Sissel-Jo Gazan
Født
20. december 1973

Sissel-Jo Gazan. Foto fra 2008.

.

Sissel-Jo Gazan, Sissel-Jo Reid Gazan, f. 20.12.1973, dansk forfatter; uddannet cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet 2004.

Sissel-Jo Gazan har bl.a. skrevet Vigtigt at vide om Ludmilla (2003), en roman om Ludmilla, der på grund af grove overfald har fået slettet flere år i sin hukommelse.

Videnskabskrimien Dinosaurens fjer (2008) blev i 2011 i en konkurrence startet af DR og de danske biblioteker kåret som den bedste spændingsroman udkommet 2000-10. Den selvstændige efterfølger Svalens graf (2013) er ligeledes en videnskabsroman, og for den modtog Sissel-Jo Gazan 2014 Læsernes Bogpris.

Sig ja – hvad præster ved om kærlighed (2005) omfatter ti samtaler med præster om kærlighedens væsen og troen på kærligheden. Bogens tema dannede efterfølgende udgangspunkt for tv-serien Kærlighedens bud på DR 2.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig