Sions Kirke

Sions Kirke er historicistisk og bærer præg af arkitektens inspiration i de romanske kirkers formsprog, særligt fra kridtstenskirkerne på egnen omkring Grenå. Det ses i de mange rundbuede former omkring vinduer, friser og andre dekorative elementer. Langmurene er inddelt i fag af svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, og i hvert fag er der høje, tvillingevinduer med en ornamental frise over. Lisenerne har øverst relieffer i kridtsten af Thomas Bærentzen.

Den vestlige gavl har næsten overvældende mange dekorative elementer. Centralt er dog de lyse, horisontale bånd, gesimsen under taget, de rundbuede vinduer, hvoraf de tre i midten er samlet som en gruppe i et stort, rundbuet felt samt indgangsportalens gavlform. Portalen har et rundbuet felt, og i midten er der et cirkulært felt med Kristus-monogrammet, Chi-Rho, samt de græske bogstaver alfa og omega, der tilsammen symboliserer, at Kristus er den første og den sidste.

Tårnet lader til at være løst inspireret af klokketårnet på Markuskirken i Venedig.

Det store og lyse kirkerum har et mestendels hvidmalet loft, vægge med bånd af to farver lyse sten og en omfattende helhedsudsmykning på det let tilspidsede tøndehvælvs ribber, over vinduerne og gavlvæggene. Dekorationen er udført af Johannes Kragh i 1896-1899 i historicistisk stil. Bemaling udgøres af ornamentale bånd, mønstre og engle over vinduerne samt på gavlvæggene scener af Kristi genkomst og dommedag.

Over indgangen er der et orgelpulpitur, dvs. et ophøjet galleri til orglet. Langs langvæggene er der pulpiturer til sangere eller kirkegængere, som er båret af smalle jernsøjler.

Gulvet har mørke, kvadratiske fliser, som leder frem mod alteret, der er hævet fire trin over skibets gulv.