Sinope er det antikke navn på den tyrkiske by Sinop ved Sortehavskysten. Sinope var i oldtiden en græsk koloni, filosoffen Diogenes' hjemby. Også Markion var herfra.

Ifølge traditionen blev Sinope grundlagt af Milet sent i 600-tallet f.v.t. Sinope blev Sortehavets vigtigste havneby og grundlagde selv mange nye kolonier langs kysten. Efter Alexander den Stores erobringer forblev byen uafhængig, indtil den i 183 f.v.t. blev indlemmet i riget Pontos og gjort til hovedstad; senere blev den erobret af romerne.

Pigmentet sinopia er opkaldt efter Sinope, som i antikken leverede en særlig udsøgt kvalitet af rød okker.

Læs mere i Den Store Danske

  • Sinop (den senere tyrkiske by)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig