Milet

Milet, gr. Miletos, antik by ved Mæanderfloden i det sydvestlige Tyrkiet. Milet var en vigtig havneby med fire havne; i 2. årtusinde f.Kr. bosatte minoere fra Kreta sig i området. Hittitiske kilder omtaler kontroverser med byen Millewarda, sandsynligvis Milet, i anden halvdel af 2. årtusinde f.Kr. Milet var på dette tidspunkt en mykensk by, omgivet af et befæstningsanlæg. I det tidlige 1. årtusinde f.Kr. var Milet den vigtigste by i Det Joniske Forbund.

I blomstringstiden i 600- og 500-t. f.Kr. havde Milet en førende stilling i den græske verden inden for filosofi, videnskab, litteratur og kunst, og ca. 90 kolonier blev grundlagt fra byen, især i Sortehavsområdet. I 546 f.Kr. kom Milet under persisk herredømme. Et forsøg på at komme fri under den joniske opstand (499-494 f.Kr.) mislykkedes, og perserne ødelagde byen og solgte indbyggerne som slaver.

I 300-t. f.Kr. kom Milet under karisk herredømme, indtil Alexander den Store i 334 f.Kr. erobrede byen og indledte et stort byggeprogram. Flere hellenistiske konger indtog byen og lod opføre vigtige bygninger. Byen blev i 133 f.Kr. en del af den romerske provins Asia og fik især under kejser Trajan i 100-t. e.Kr. en opblomstring. I senantikken sandede havneanlægget til, og byen blev gradvis forladt.

Betydelige rester fra forskellige perioder er bevaret af den antikke by. Byen er delvis anlagt i retvinklede gadesystemer. Fire markedspladser med søjlehaller er konstateret; den ene, Sydmarkedet, er med sine 33.000 m² det største bevarede i den græske verden. Ved indgangen til Sydmarkedet lå en pragtfuldt udformet port fra ca. 120 e.Kr., som blev udgravet 1903-05 af tyske arkæologer, overført til Berlin og rekonstrueret i Pergamonmuseum.

Den ældste helligdom i Milet var Athenatemplet; vigtigere var imidlertid Apollon Delfinion-helligdommen, hvorfra der hvert forår udgik en procession til orakelhelligdommen for Apollon i Didyma. Endvidere er der flere badeanlæg, gymnasion, buleuterion, et 230 m langt hellenistisk stadion, byens romerske kildehus og monumentale grave.

Den største og mest velbevarede bygning er et badeanlæg fra kejserinde Faustinas tid (100-t. e.Kr.); teatret er det bedst bevarede fra romersk tid og det største i Lilleasien med plads til mere end 15.000 tilskuere.