Sinningia

Artikelstart

Sinningia, planteslægt i familien Gesneriaceae med ca. 60 arter, hjemmehørende i tropisk Amerika. Det er lave buske eller urter med rodknolde og store, tragtformede, stærkt farvede blomster. De bestøves af såvel bier som fugle.

Faktaboks

Etymologi
Planteslægten er opkaldt efter den tyske botaniker Wilhelm Sinning, 1792-1874.

Arten Sinningia speciosa og hybrider mellem denne og nærtstående arter dyrkes under navnet gloksinia.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig