Singapore - historie

Singapore - historie, Under navnet Tumasik var Singapore underlagt Srivijayaimperiet indtil 1300-t. og overgik derefter til Majapahitriget, siden til thaikongedømmet Ayutthaya og Melakaimperiet. I 1500-t. fik Portugal og i 1600-t. Holland kontrol med området. I 1819 etablerede den britiske Indien-administrator Stamford Raffles en handelsstation på stedet, og under britisk overhøjhed grundlagdes en havn, der efterhånden blev et internationalt trafik- og handelsknudepunkt. I 1832 blev Singapore hovedsæde for den britiske kolonienhed Straits Settlements, som fik status af kronkoloni i 1867 indtil den japanske erobring i 1942. Med dannelsen af Den Malajiske Union 1946 blev Straits Settlements opløst, og Singapore udskilt som selvstændig kronkoloni. Singapore opnåede fuldt selvstyre i 1959 og indgik derefter i Malaysia 1963-65. Pga. en etnopolitisk strid mellem PAP (People's Action Party), det førende kinesiske parti i Singapore, og UMNO (United Malays National Organization), det dominerende malajiske parti i Malaya, der også indgik i Malaysia, blev Singapore i 1965 tvunget ud af forbundsstaten og har siden været en selvstændig stat. PAP konsoliderede sin enevældige position under ledelse af Lee Kuan Yew, og regeringen slog ind på en eksportorienteret industrialiseringspolitik, der lagde grunden til placeringen som den rigeste stat i SØ-Asien. Lee Kuan Yew trådte tilbage som premierminister i 1990; han afløstes af Goh Chok Tong (f. 1941), som igen i 1994 blev efterfulgt på posten af Lee Hsien Loong (f. 1952), som er søn af Lee Kuan Yew.

Læs mere om Singapore.