Shaquille O'Neal, f. 1972, amerikansk basketballspiller i NBA. Han spillede 1992-96 i Orlando, siden i Los Angeles Lakers. Sammen med Lakers har han vundet tre mesterskaber 2001-03. O'Neal, der er 216 cm høj og vejer 140 kg, er centerspiller med stor scoringsstyrke under kurven, men med en legendarisk svaghed i straffekast. Han vandt OL-guld med Dream Team i 1996. Han har udgivet flere rap-album og optrådt i Disney-filmen Kazaam (1996).