Saint-Paul, Île Saint-Paul, fransk ø i det sydlige Indiske Ocean; 7 km2, ubeboet. Øen blev sammen med Amsterdam 100 km mod nord opdaget i 1522 og annekteret af Frankrig i 1843. Øen er en gammel vulkan, hvor havet er trængt ind i krateret, som danner en cirkelformet bugt. Klimaet er koldt tempereret, og vegetationen er domineret af græs. Pingviner og søløver yngler på øen.