Saint-Germain-traktaten, fredsaftale efter 1. Verdenskrig mellem Ententemagterne og Østrig, undertegnet 10.9.1919 i Saint-Germain-en-Laye nær Paris.

Hermed stadfæstedes Det Habsburgske Riges ophør, og republikken Østrig blev dannet. Selvstændighed blev garanteret de nye stater Tjekkoslovakiet og Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere (Jugoslavien) samt Polen og Ungarn.

Tjekkoslovakiet fik Bøhmen-Mæhren, Galicja tilfaldt Polen, mens Sydtyrol, Istrien og flere øer langs Dalmatiens kyst gik til Italien, hvorimod Slovenien, Bosnien-Hercegovina og Dalmatien indgik i Jugoslavien; efter en folkeafstemning tilfaldt Burgenland det ny Østrig.

Det blev endvidere utvetydigt fastslået, at Østrig ikke måtte tilslutte sig eller indgå i en union med Tyskland, en tanke, der ellers havde bred tilslutning i begge lande.

Se også 1. Verdenskrig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig