Rysensteen. Hovedbygningen.

.

Rysensteen set fra vest. Foto: Jens Erik Villadsen, 2008.

.

Rysensteen.

.

Rysensteen med Bøvling Kirke i baggrunden.

.

Rysensteen, Rysensten,(1683 Røssensteen), hovedgård (sædegård) 13 km sydvest for Lemvig nær landsbyen Bøvlingbjerg. Gården kendes fra 1401 som borgen Bøvling under Ribe bispestol. Ved Reformationen kom den i kronens eje som et stort og betydeligt len, der 1664 blev overdraget Henrik Ruse, adlet Rysensteen, som tak for hans medvirken til udbygningen af Københavns befæstning. Han fik 1672 oprettet baroniet Rysensteen, som var i slægtens eje indtil 1797. Senere ejere udparcellerede størstedelen af det store gods.

Den nuværende, trefløjede hovedbygning ligger på et stort middelalderligt voldsted, omgivet af voldgrave. I 1994 påbegyndtes en renovering af hovedfløjen i vest, som er en rest af et firefløjet bindingsværksanlæg fra 1630'erne, omsat i grundmur og ombygget i 1800- og 1900-t. Sydfløjen, der blev nedrevet i 1940 med undtagelse af sydmuren, genopførtes i 2000 og anvendes bl.a. til bed and breakfast-virksomhed.

Den nærliggende, usædvanlig lange Bøvling Kirke har hørt under Rysensteen.

Rysensteens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig