Rusland (Religion), Den russiske lovgivning garanterer religionsfrihed og anfører kristendommen, islam, jødedommen og buddhismen som religioner, der må respekteres af staten; dog nyder kun trossamfund, der har været anerkendt af myndighederne i 15 år, godt af den lovbestemte ret til fri religionsudøvelse. Øvrige religiøse grupper er underkastet strenge begrænsninger.
Antallet af tilhængere af de forskellige trossamfund skønnes på baggrund af opinionsundersøgelser i 2012 at være russiske ortodokse: 41-74% (2013: 64%), muslimer: 6,5-7%, katolikker: 1%, protestanter: 1%, jøder: 1%, buddhister: mindre end 1%. Se også den russiske ortodokse kirke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.