Faktaboks

Ruben Östlund

Claes Olle Ruben Östlund

Født
13. april 1974, Styrsö, Göteborg, Sverige
Ruben Östlund
Ruben Östlund i 2017.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Ruben Östlund er en svensk filminstruktør, som er bedst kendt for filmene Force Majeure (2014), The Square (2017) og Triangle of Sadness (2022). Ruben Östlund har vundet en række priser, herunder den mest prestigefuldte europæiske filmpris, nemlig Den Gyldne Palme på Cannes Filmfestival, hele to gange, første gang for The Square og senere med Triangle of Sadness.

Ruben Östlunds film

Instruktøren debuterede med sin første spillefilm Guitarmongolen (2004) som blev opfulgt af filmene De ufrivillige (2008) og så Play (2011). Det var med Force Majeure i 2014, instruktøren fik sit store gennembrud, og herefter fulgte The Square (2017) og Triangle of Sadness (2022).

Som et gennemgående træk i sine film arbejder Östlund med sociologien som baggrundtæppe. Hans film behandler typisk samfundet, og han forholder sig særligt til spørgsmål om magt, klasse, ulighed, hierarkier og menneskelig adfærd. Endvidere har han et skarpt blik for gruppedynamikker, og hvad der netop sker i grupper.

Hans film er præget af sort humor og en dyb satire, der ofte udstiller det menneske, der befinder sig indenfor velfærdsstaten – og mennesket som sådan – fra nogle ofte meget ærlige og komiske sider. Hovedrollerne er aldrig heltemodige, men helt almindelige, anti-herostratiske mennesker.

Instruktøren har i flere sammenhænge tilkendegivet at være særligt kunstnerisk inspireret af sin svenske filminstruktør-kollega Roy Anderson.

Privatliv

Privat har Ruben Östlund dannet par med modefotografen Sina Görcz siden 2014, med hvem han har en søn, der hedder Elias. Han var indtil 2014 gift med filminstruktøren Anna Östlund. Sammen har de tvillingdøtrene Alva og Hilda.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig