Rosenkreuzerordenen var et hemmeligt broderskab, der omtales første gang i et anonymt skrift, Fama Fraternitatis, trykt i 1614 i Kassel. Heri hævdes, at broderskabet blev dannet i ca. 1409 af en vis Christian Rosenkreuz, der angiveligt skulle have levet 1378-1484, og som på sine rejser opnåede stor viden om lægekunst, alkymi, hermetisme og kabbala; grundlaget var en både videnskabelig og åndelig visdom med et kristent og humanistisk islæt, som han ønskede at udbrede i Europa, efterhånden som tiden blev moden.

Faktaboks

Også kendt som

Rosenkors-ordenen

I 1615 og 1616 udkom yderligere et par skrifter; alle er sandsynligvis forfattet af kredsen omkring den evangelisk-lutherske teolog Johann Valentin Andreä. Skrifterne vakte stor opsigt, men eftertiden har vist, at de kan være ment som satire over protestantismens åndelige tilstand, og at broderskabet muligvis aldrig har eksisteret.

I begyndelsen af 1700-tallet fik rosenkreuzerlæren indflydelse på visse grene af den gryende frimurerbevægelse, og der opstod forskellige grupper, organiseret med ceremonier og loger, som hver især hævdede at være den sande Rosenkreuzerorden.

I de følgende århundreder blev sådanne grupper stadig mere okkulte, mistede præget af humanisme og kunne efterhånden "bevise" Rosenkreuzerordenens udspring i det gamle Egyptens mysterieskoler.

Adskillige af disse okkulte grupper eksisterer stadig; den største og kendteste er Ancient and Mystical Order Rosae Crucis (AMORC), der stiftedes i 1915 i USA af Harvey Spencer Lewis (1883-1939).

AMORC har ifølge egne angivelser på verdensplan ca. 250.000 medlemmer, der via brevkurser studerer emner som menneskets latente kræfter, kosmisk bevidsthed samt tidens og rummets mysterier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig