Faktaboks

Roberto Saviano
Født
22. september 1979, Napoli, Italien
Roberto Saviano modtager Olof Palme-prisen i 2012.
Roberto Saviano får overrakt Olof Palme-prisen i Stockholm 27.1.2012 af Palmes enke Lisbet Palme.
Roberto Saviano modtager Olof Palme-prisen i 2012.
Af /Ritzau/Scanpix.

Roberto Saviano er en italiensk forfatter og journalist.

Hans bog Mafiaen i Napoli: camorraens finansimperium og drømme om magt, som titlen på den danske oversættelse fra 2007 lyder, sikrede forfatteren et verdensomspændende gennembrud (italiensk titel: Gomorra. Viaggio nel impero economico e nel sogno di dominio della camorra, 2006. Filmatiseret af Matteo Garrone). Udgivelsen nødvendiggjorde den politibeskyttelse, som forfatteren stadig lever under.

Politibeskyttelsen forhindrer ikke Saviano i at skrive og i det hele taget være meget synlig i offentligheden. Hans kritik af den organiserede kriminalitet har således foranlediget flere anklager for bagvaskelse, bl.a. fra Italiens nuværende ministerpræsident Giorgia Meloni.

I dansk oversættelse foreligger endvidere Vieni via con me fra 2011 (Tag med mig væk, 2013) om organiseret kriminalitet, og ZeroZeroZero fra 2013 (samme titel på dansk, 2014) om international kokainhandel.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig