Rind Å

Artikelstart

Rind Å, vandløb sydvest og syd for Herning. Den 20 km lange Rind Å udspringer i det opdyrkede Tanderup Kær og Havnstrup Brunkulslejer, hvorfor det øvre, kanaliserede løb gennem agerland til Rind Kirke er stærkt forurenet med okker. Den sydgående strækning herfra og til udløbet i Skjern Å er eroderet ned i Skovbjerg Bakkeø og har store slyngninger. Til trods for to dambrug og tilløb fra brunkulslejerne ved Søby er den vandrige å, der har en stabil vandføring, kun lidt forurenet på det nedre løb. Her er en rig insektfauna og en bestand af stalling.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kommer efter bebyggelsen Rind, ca. 1325 Rind, måske opr. et navn på åen med betydningen 'den stødende'.

Ved Rind Kirke løber Fjederholt Å til Rind Å. Her er i alt 147 ha fredet i 1973.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig