Rigsrevisionen, centralorgan for revision af statsinstitutionernes regnskaber, oprettet i 1975 og ledet af en rigsrevisor. Rigsrevisionen, der i 1991 blev lagt ind under Folketinget, kan foretage driftsøkonomiske undersøgelser på tværs af ministerier og styrelser.

Historie

I 1830'erne krævede folkestyrets talsmænd at få indsigt i statens regnskab og revision, som enevælden holdt hemmelige, men først ved Grundloven af 1849 blev statens regnskaber åbne for politikerne, der som statsrevisorer skulle foretage den politiske revision, mens den regnskabsmæssige blev overdraget til særlige revisionskontorer, der blev stadig mere uafhængige af forvaltningen.

Fra 1927 blev statsinstitutioners regnskaber revideret af de overordnede centralstyrelser, hvis regnskaber blev revideret af fire ligestillede hovedrevisorater, fra 1958 revisionsdepartementer. Statsregnskabet revideres af statsrevisorerne.

Rigsrevisionens hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig