Rhingraven. Flyfoto af Rhin-gravsænkningen. Rhinen løber i en flad ca. 300 km lang og ca. 36 km bred dal, som repræsenterer gravsænkningens nedforkastede gulv. Dalens skarpe afgrænsninger mod de højereliggende sider markerer beliggenheden af gravsænkningens hovedforkastninger. Gravsænkningen begyndte sin udvikling for ca. 45 mio. år siden, da jordskorpen omkring gravsænkningen begyndte at hæve sig, samtidig med at den mosaik af forkastningsafgrænsede blokke, som udgør gulvet, begyndte at synke ind. Indsynkningen blev kompenseret ved opfyldning med sedimentære lag, og der er i dag aflejret op til 3,4 km sediment i gravsænkningen. Gulvets forkastningsmosaik kan ikke ses i Rhindalen; den er dækket af nutidige aflejringer. Hævningen af gravsænkningens sider er størst (ca. 2,2 km) i Schwarzwald og Vogeserne, der ses i den nederste del af billedet.

.

Rhingraven, ca. 300 km lang SSV-NNØ forløbende gravsænkning i Centraleuropa, der strækker sig fra Basel til Frankfurt am Main. Rhindalen udgør gulvet i gravsænkningen, der er brudt op i en mosaik af forkastningsbegrænsede blokke.

Rhingraven påbegyndte indsynkningen for ca. 45 mio. år siden. Inden for gravsænkningen er indsynkningen resultatet af en ca. 5 km strækning (udvidelse) af jordskorpen. Samtidig med indsynkningen er der foregået en hævning af gravsænkningens flanker; mest markant er hævningen i Schwarzwald og Vogeserne.

Dannelsen af gravsænkningen var ledsaget af vulkansk aktivitet, som bl.a. førte til talrige vulkaner nord for Frankfurt; den største af disse er Vogelsberg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig