Reclam

Artikelstart

Reclam, tysk bogforlag, grundlagt 1828 i Leipzig af Anton Philipp Reclam (1807-96). I perioden 1945-90 fandtes et Reclam-forlag såvel i Leipzig i DDR som i Stuttgart i Vesttyskland (her fra 1958 under navnet Philipp Reclam jr.), men fra Tysklands genforening i 1990 er det to afdelinger af samme firma.

Forlaget er mest kendt for Reclams Universal-Bibliothek, en serie af små og meget billige bøger, der siden 1867 er nået op på mange tusinde titler og i vidt omfang til stadighed lagerføres; serien dækker efterhånden det meste af den tysksprogede litteratur samt store dele af verdenslitteraturen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig