RLTN er et statsligt nævn, der aftaler og fastsætter løn og øvrige ansættelsesvilkår på regionernes område.

Faktaboks

Også kendt som

Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Nævnets sekretariat er finansieret af staten og har hjemmel i regionslovens § 37. Der er med hjemmel heri fastsat en bekendtgørelse, Bekendtgørelse om Regionernes Lønnings- og Takstnævn, med en tilføjelse i bekendtgørelse nr. 805 fra 2008.

Historik

Regionernes Lønnings- og Takstnævn har baggrund i Kommunernes Lønningsnævn, der før strukturreformen også dækkede det amtskommunale område. Med regionernes dannelse fra 2007 blev der etableret et særskilt nævn for ansættelsesforhold på dette område.

Sammensætning

Lønnings- og Takstnævnet består af 9 medlemmer, hvoraf de fem beskikkes efter indstilling fra de fem regionsråd, to efter indstilling fra KL, 1 medlem efter indstilling fra indenrigs- og sundhedsministeren, og et medlem udpeges af finansministeren.

Formanden vælges blandt de fem medlemmer fra regionsrådene. Afgørelserne træffes ved stemmeflertal, men de to ministerielt udpegede eller indstillede kan modsætte sig nævnets beslutninger.

Opgaver

Regionernes Lønnings- og Takstnævn aftaler eller fastsætter løn- og øvrige ansættelsesforhold for ansatte i regionerne samt forhandler overenskomster for praksissektoren.

Nævnet kan bemyndige enkeltmedlemmer og nævnssekretariatet til at forhandle med organisationerne, men nævnet skal fastsætte retningslinjer for disse forhandlinger og godkende resultaterne heraf, inden de træder i kraft.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig