Quintus Lutatius Capitolinus Catulus, d. ca. 60/61 f.Kr., romersk konsul i 78 f.Kr., søn af Quintus Lutatius Catulus. Catulus indviede i 69 f.Kr. det ombyggede tempel for Jupiter på Capitol i Rom, hvilket gav ham tilnavnet Capitolinus. Han var i udpræget grad det beståendes mand; således bekæmpede han Lepidus' oprør, gik imod tildelingen af særkommandoer til Pompejus og var forbitret modstander af Cæsar.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.