Qieyun-ordbogen, (1. led af kin. qie 'afskære' og yun 'rim'), rimordbog af Lu Fayan, fuldført 601. De første kinesiske rimordbøger er nogle århundreder ældre end Qieyun, men er gået tabt. Qieyun har derfor været udgangspunkt for de rekonstruktioner af ældre kinesisk, som er foretaget af bl.a. B. Karlgren.
I ordbogen er opslagsordene, som alle består af én stavelse og er skrevet med ét tegn, arrangeret efter udtale, først efter ordets tone, dernæst efter dets rim og sidst efter dets initialkonsonant. Hvert opslagsord er tillige defineret vha. to andre tegn, hvoraf det første angiver ordets initialkonsonant og det sidste resten af stavelsen, dvs. dets final og dermed tone og rim. Således kan udtalen af fx tegnet dong 'øst' være angivet med tegnene de 'dyd' og hong 'rød', dvs. d+ong. Denne "stavemetode", anvendt i Kina fra 200-t. e.Kr. og frem til 1950, kaldes fanqie, af fan 'modsat', dvs. egl. 'modsat afskæring' af stavelsernes dele. Se også kinesisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.