Kinesisk, sinitisk, fællesbetegnelse for en lang række meget forskellige, men indbyrdes beslægtede sprog, dialekter og stilarter, som i vekslende perioder og områder samt i forskelligt øjemed har været talt eller skrevet i Kina siden i hvert fald 1500-t. f.Kr. Kinesisk udgør den sinitiske del af den sino-tibetanske sprogæt. Sproget i de tidligste kendte kinesiske tekster adskiller sig lige så meget fra moderne standardkinesisk som fx latin fra italiensk, og forskellene mellem de mindst syv sprog, som moderne kinesisk lingvistisk må siges at omfatte, er lige så store som mellem de romanske sprog. Hele artiklen