Pseudomonas

Pseudomonas er en gruppe af bevægelige, gramnegative stavbakterier med endestillede flageller. De danner ikke sporer. Normalt ånder de med ilt fra luften, men under iltfrie (anaerobe) forhold kan en del af dem udnytte nitrat i stedet for ilt gennem denitrifikation. Visse former kan endog hente energi ved at ilte brint til vand, de såkaldte knaldgas-bakterier.

Faktaboks

etymologi:
Ordet Pseudomonas kommer af pseudo- og græsk monas 'enhed, encellet dyr'.

De forskellige former, ca. 25, kan udnytte mange naturlige og syntetiske organiske forbindelser til vækst og er derfor vigtige nedbrydere: Nogle kan således benytte over 100 forskellige stoffer, fx kulhydrater, organiske syrer og aromatiske forbindelser. Der er mange plasmider knyttet til slægten, og de kan via disse overføre gener for nedbrydningsenzymer mellem forskellige stammer.

Nyere analyser af arvemateriale fra gruppens medlemmer har medført store ændringer i gruppens systematiske inddeling. Pseudomonas-lignende bakterier, der forårsager plantesygdomme og laver gule farvestoffer, er eksempelvis nu samlet i slægten Xanthomonas.

Pseudomonas aeruginosa, der normalt lever som nedbryder i jord og vand, kan forårsage infektioner i luft- og urinveje hos mennesker. Antibiotisk behandling kan være vanskelig, da P. aeruginosa er resistent over for mange almindeligt brugte antibiotika; den kan bl.a. føre til komplikationer hos børn med cystisk fibrose. P. fluorescens er en hyppigt forekommende jordbakterie. Den kan udnytte mange organiske stoffer og danner et grønt, fluorescerende farvestof; den kan, som flere andre former, være lejlighedsvis sygdomsfremkaldende.

Mange af de Pseudomonas-bakterier, der er sygdomsfremkaldende hos planter, er nu samlet i P. syringae. Tidligere fik de artsnavn efter den planteart, de var isoleret fra.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig