Poul Larsen, 1909-1976, dansk plantefysiolog, dr.phil., professor i plantefysiologi 1949-52 ved University of Chicago, 1955-57 ved Bergens Universitet og fra 1967 ved Aarhus Universitet. Han havde en omfattende videnskabelig produktion, hovedsagelig om plantehormoner. Larsen var endvidere interesseret i at udbrede resultaterne i lettilgængelig form; han skrev bl.a. Planternes vækststoffer (1962) og var medforfatter til en lærebog i botanik for seminarier, Plantelivet (1948, 7. udg. 1972). Han var fra 1959 medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.
Poul Larsen (professor i plantefysiologi)
Faktaboks
Poul Larsen
- Født
- 1909
- Død
- 1976
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.