Pittosporaceae
Pittosporum tobira er en art af klæbefrø fra Sydkorea, Japan og Taiwan. Den dyrkes af og til som stueplante, men kan også stå ude i sommerhalvåret. I marts-maj blomstrer den med hvide, velduftende blomster.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Pittosporaceae er en familie af træer, buske og lianer i skærmplanteordenen. Den indeholder ni slægter med tilsammen ca. 290 arter, som er naturligt udbredt i tropiske og subtropiske egne over det meste af Jorden.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kommer af græsk pissa, pitta 'beg' og spora 'sæd, spore' og latin -aceae om familier.
Også kendt som

klæbefrøfamilien

Den vigtigste slægt er klæbefrø (Pittosporum) med ca. 226 arter, som er udbredt i Afrika, det sydlige Asien og især Australien. Det er træer eller buske med stedsegrønne blade, små, hvide blomster og kapsler med frø, som er klæbrige af et harpikslignende stof. Flere arter dyrkes som prydplanter, især som vejtræer, i tropiske områder og i Middelhavsområdet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig