Faktaboks

Petar Zrinski

Petar 4. Zrinski; Péter Zrínyi, på ungarsk Zrínyi Péter

Født
6. juni 1621, Vrbovec, Kongeriget Kroatien
Død
30. april 1671, Wiener Neustadt, Ærkehertugdømmet Østrig

Petar Zrinski var en ungarsk-kroatisk hærfører og forfatter fra den adelige slægt Zrinski; han var ban, dvs. regerende statholder, i Kroatien fra 1665 til 1670. Han kæmpede ligesom broderen Nikola 7. Zrinski med held mod osmannerne.

Sammen med bl.a. sin svoger, digteren og statsmanden Fran Krsto Frankopan (1643-1671), forhandlede Petar Zrinski i årevis hemmeligt med den franske kong Ludvig 14. om at lade denne overtage Ungarns og Kroatiens kroner. Konspirationen blev afsløret i 1670, og de to blev sammen med den ungarske hærfører Franz 3. Nádasdy (1622-1671) dømt til døden den 18. april 1671 og henrettet ved halshugning med sværd i Wiener Neustadt den 30. april.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig