Per Nørhaven

Faktaboks

Per Nørhaven
Født
11. september 1945

Artikelstart

Per Nørhaven er en dansk bogtrykker. Han blev født ind i branchen som søn af bogtrykker Anders E. Nørhaven. Efter en uddannelse som typograf 1962-66 og eksamen fra Den Grafiske Højskole i ledelse i 1969 stiftede han bogtrykkeriet Nørhaven A/S i 1971.

Virksomheden knopskød siden i bl.a. Nørhaven Graphic A/S i 1987, Nørhaven Paperback A/S i 1989 og flere udenlandske erhvervelser. Op til 2005 var Per Nørhaven en af de største producenter af billigbøger i Europa, med datterselskaber i både England og Polen.

Efter en række konkurser i diverse selskaber valgte Per Nørhaven i 2006 at afnotere Nørhaven-koncernen på Københavns Fondsbørs. I 2008 fortsatte Per Nørhaven karrieren inden for bogtrykkeri, da han erhvervede Special-Trykkeriet A/S i Viborg, og i 2011 købte han resterne af sin tidligere koncern tilbage, og i 2020 er hans virksomhed oppe på millioner af bøger om året til de nordiske lande, Tyskland, Holland og England.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig