Pekingopera

Pekingopera, Kinas nationale teaterform. Opera er en upræcis vestlig betegnelse, idet formen bedst kan karakteriseres som stiliseret musikteater, hvori de fire primære kunstneriske udtryk, chang, nian, zuo og da ('sang', 'tale', 'dans' og 'kamp'), alle indgår.

Den kendetegnes dels ved to musikalske systemer, xipi og erhuang, der er grundlaget for dens melodisk-rytmiske særpræg, dels ved instrumenterne gong, luo, tromme, danpigu, og klaptræ, ban, samt de tostrengede violiner jinghu (huqin) og erhu. Slagtøjet dominerer i wu-genren (den militære), strengeinstrumenterne i wen-genren (den civile).

Rollefagene er opdelt i fire grundtyper, sheng (mænd af positiv karakter), dan (kvinderoller, ofte spillet af mænd), jing (de malede ansigter, magtfulde mænd) samt chou (klovneroller, dvs. tjenere, lavtstående militærpersoner).

Ved hjælp af en lang række konventioner er det muligt på den bare scene og med ganske få rekvisitter at gengive såvel steder som situationer i alle livets forhold. Et bord kan således illudere både en seng, et bjerg, en brønd, et alter og et bytårn, og med sine bevægelser og en enkelt rekvisit kan en person vise, hvad han gør, fx en pisk for at ride, en åre for at sejle og et flag med et hjul for at køre.