Peder Holk Nielsen

Faktaboks

Peder Holk Nielsen
Født
24. august 1956

Artikelstart

Peder Holk Nielsen, f. 24.8.1956, dansk kemiingeniør og erhvervsmand. Han blev kemiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i 1981 og ph.d. samme sted i 1984. Herefter blev han ansat i Novo Nordisk A/S' afdeling for enzymer og afsluttede samtidig i 1985 en uddannelse i international ledelse fra Copenhagen Business School - Handelshøjskolen.

I 1987 blev Peder Holk Nielsen leder af afdelingen for forretningsudvikling hos Novo Nordisk A/S, og han fik gradvist højere poster i organisationen, inden han i forbindelse med udskillelsen af Novozymes A/S i 2000 blev udnævnt til direktør for Business Operations, herunder salg og marketing, hos sidstnævnte.

I 2007 blev Peder Holk Nielsen udnævnt til leder af Enzyme Business og i 2010 tillige vicedirektør for Novozymes A/S. I 2013 blev han administrerende direktør for Novozymes A/S.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig