Paullus, gren af den romerske adelsslægt Aemilius. Lucius Aemilius Paullus (d. 216 f.Kr.) var konsul i 219 og 216 f.Kr., da han faldt i Slaget ved Cannae. Sønnen, L. Aemilius Paullus (d. 160 f.Kr.), var konsul 182 og 168 f.Kr. Han besejrede den makedonske kong Perseus (212-ca. 165 f.Kr.) ved Pydna i 168 f.Kr.