Paul Ricœur

Faktaboks

Paul Ricœur

Født Jean Paul Gustave Ricoeur

Født
17. februar 1913, Valence, Frankrig
Død
20. maj 2005, Châtenay-Malabry, Hauts-de-Seine, Frankrig
Paul Ricœur
Paul Ricœur fotograferet den 16. November 1999.
Af .

Artikelstart

Paul Ricœur var en fransk filosof. Han var professor i Strasbourg, ved Sorbonne og Nanterre i Paris. Sin baggrund havde han i eksistensfilosofien og i Edmund Husserls fænomenologi, men i løbet af 1960'erne begyndte han at tvivle på muligheden af at give en umiddelbar beskrivelse af de grundlæggende træk ved den menneskelige tilværelse.

Siden da beskæftigede han sig med fortolkningsteori, hermeneutik, idet han især studerede de medier, som de eksistentielle erfaringer udtrykkes i (symboler, metaforer og fortællinger). Det skrev han om i fx Temps et récit, 1-3 (1983-1985).

I 1990'erne forsøgte han i den etiske diskussion at forene Aristoteles' idé om det gode liv i det menneskelige fællesskab med Immanuel Kants pligtetik.

Paul Ricœur blev æresdoktor ved Københavns Universitet i 1979. På dansk foreligger bl.a. Fortolkningsteori (1979).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig