Pasquino

Pasquino på Piazza Pasquino.

.

Pasquino. Il Babuini på Via del Babuino.

.

Pasquino, en af de "talende" statuer i Rom. Den stærkt ødelagte statue på Piazza Pasquino nær Piazza Navona stammer oprindelig fra en hellenistisk figurgruppe fra 200-t. f.Kr. og er opkaldt efter en meget oppositionslysten skomager, der i middelalderen boede her i kvarteret.

Statuen står på en piedestal, der fra 1500-t. blev en slags opslagstavle for kritik af myndighederne, ikke mindst den pavelige kurie. De mange spottevers, sentenser og bramfrie bemærkninger om magthaverne fandt ofte sted i dialog med andre statuer som Marforio (i dag på Capitolmuseet), Madama Lucrezia (ved San Marco) og "Il Babuino" i Via del Babuino. Denne folkelige sikkerhedsventil under det autoritære pavestyre eksisterede frem til Kirkestatens endeligt i 1870. Ordet pasquinade dækker således over en kritisk, ironisk kommentar.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig