Paros

Paros, græsk ø i øgruppen Kykladerne centralt i Det Ægæiske Hav 6 km vest for Naxos; 197 km2, ca. 13.700 indb. (2011). Paros består af mindre kalkstensbjerge med Profitis Ilias (706 m) som højeste punkt. På bjergets nordside har der været brudt marmor siden oldtiden. Frodigt lavland findes på den nordøstlige og sydvestlige del, hvor der dyrkes hvede, oliven, druer, citrusfrugter og grøntsager. Sammen med omfattende turisme udgør det øens vigtigste indtægtskilde. Øen har en mindre lufthavn.

Hoved- og havnebyen Parikia kaldes ofte Paros. Her ligger Katapoliani-kirken fra 500-t. og ruinerne af en venetiansk borg. Den nordlige del af Parikiabugten har fine sand- og badestrande. Byen udgør i dag øens center for turisme, og herfra er der færge- og flyvebådsforbindelse til omkringliggende øer og Piræus. På øens nordside i en stor bugt ligger øens nye turistby Naoussa.

Paros var i 3. og 2. årtusinde f.Kr. et vigtigt center for den kykladiske kultur. Øen var og er berømt for sin fine, hvide, semitransparente Parian-marmor, der anvendtes til bl.a. skulpturer som Venus fra Milo, bygningsværker som Poseidon-templet på Sounion og til Napoleons grav i Paris; store marmorbrud med underjordiske gange er endnu bevaret. Uden for byen er fundet rester af flere helligdomme, blandt andet byens hovedhelligdom for Demeter, et tempel for de deliske guder og sydvest for byen rester af en Apollonhelligdom og et Asklepiostempel. I Koukounaries på nordsiden af øen er der udgravet en mykensk fæstning og huse fra geometrisk tid og senere. På det arkæologiske museum i Parikia findes fragmenter af de kendte marmorinskriptioner Den Pariske Krønike fra 3. årh. f.Kr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig