Faktaboks

Oswald Mathias Ungers
Født
12. juli 1926
Død
30. september 2007

Oswald Mathias Ungers, 12.7.1926-30.9.2007, tysk arkitekt; professor ved Teknisk Universitet i Berlin 1963-68 og fra 1969 ved Cornell University, New York.

Oswald Mathias Ungers åbnede egen tegnestue i Köln 1950. Han er en af de førende tyske repræsentanter for nyrationalismen; han tager udgangspunkt i et begrænset antal geometriske grundformer, der udfoldes i forhold til stedets beskaffenhed og konkrete funktioner.

Af værker kan nævnes Deutsches Architekturmuseum i Frankfurt (1984), den tyske ambassade i Washington, D.C. (1994) og Wallraf-Richartz-Museum i Köln (2001). I 2000 vandt Ungers arkitektkonkurrencen om ombygningen af Pergamon-Museum i Berlin.

Læs mere om tysk arkitektur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig