Nyrationalisme er en arkitekturstrømning, der opstod i Italien i 1960'erne. Dens repræsentanter, Aldo Rossi, O.M. Ungers og brødrene Leon og Rob Krier, satte fokus på byen, dens bygningsmæssige og rumlige typer samt idéen om kontinuitet i rum og tid. Idealet er den førindustrielle europæiske by, præget af mange historiske lag og integrerede funktioner.

Faktaboks

Også kendt som

neorationalisme

Et klassicistisk formsprog, sans for materialer og håndværk samt en dynamisk balance mellem den repræsentative monumentalarkitektur og de anonyme beboelsesblokke skulle sikre optimal livsudfoldelse. I begyndelsen kom dette overvejende til udtryk på skrift og i projekter, men i 1980'erne blev mere modificerede bud på det rekonstruerede byrum realiseret, fx i vestberlinske byfornyelsesprojekter og i Danmark i Høje Taastrup ved Blegvads Tegnestue (1986).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig