Olsen-test, (efter den norsk-amerikanske ingeniør og opfinder Tinius Olsen, 1845-1932), metode til bestemmelse af metalpladers formbarhed (duktilitet). En plade, typisk 0,2-2 mm tyk, fastspændes langs sin omkreds i Olsen-prøvemaskinen, og et kugleformet stålstempel presses mod den smurte plades centrum. Pladen buler ud til en kop og bryder til sidst. Stemplets bevægelse indtil brud er et mål for pladens duktilitet. Koppens overfladeruhed afslører, om materialet er egnet til lakering eller emaljering. En lignende metode kaldes Erichsen-test. Begge metoder har været brugt siden 1930'erne.