Ole Heerup

Faktaboks

Ole Heerup
Født
8. april 1934
Død
28. juli 2016

Ole Heerup, 8.4.1934-28.7.2016, dansk maler, søn af Henry Heerup. Som elev af bl.a. Niels Lergaard ved Kunstakademiet 1957-59 arbejdede Ole Heerup de første år stramt og behersket, men udviklede siden et spontant, farvestærkt udtryk, hvor de genkendelige former gradvis blev opløst. Han udførte udsmykningsopgaver til bl.a. Frederikssund Rådhus (1983).

Ole Heerup udstillede som medlem af Koloristerne fra 1974, og han modtog Eckersbergs Medalje i 1989.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig