Oaxaca de Juárez

Indvendigt er kirken Templo de Santo Domingo de Guzmán i Oaxaca de Juárez' historiske centrum omfattende udsmykket. Opførelsen af kirken begyndte allerede i 1572, men den stod ikke færdig før 1724.

Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Oaxaca de Juárez er hovedstaden i den mexicanske delstat Oaxaca. Den har 258.913 indbyggere i selve byen og 713.925 indbyggere i hele storbyområdet (2020).

Faktaboks

Også kendt som

Oaxaca, Huāxyacac, Waxyakak

Byen ligger i et tektonisk uroligt dalstrøg i 1545 m højde og er flere gange blevet ødelagt af jordskælv, senest i 1931. Byens spanskprægede centrum er bl.a. handelsplads for de mange indianergrupper, der lever i omegnen.

Sin storhedstid havde Oaxaca i 1700-tallet, da eksporten af cochenillelusen (til farvefremstilling) gjorde byen rig og dannede grundlag for den tekstilindustri, som i dag er det vigtigste erhverv sammen med turisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig