O, o er det 15. bogstav i alfabetet. Romerne overtog tegnet O med lydværdi som både kort og langt [o] fra det græske bogstav O, omikron, der stammer fra det fønikiske ayn.

Udtale

I dansk udtales o dels som en halvhøj rundet bagtungevokal [o], dels som en af de lavere bagtungevokaler [ɔ] eller [ɒ], dels som den lave midttungevokal [ʌ]; de tre sidstnævnte udtaler falder sammen med udtaler af bogstavet å.

O udtales som langt [o] i fx bolig, skole, mode og som kort [o] i fx bopæl, storby, foto. Som langt [ɔ] udtales bogstavet dels i otte, dels foran g og v i nogle ord, fx bog, koge, love, vove; som kort [ɔ] foran m, nd og s i fx bombe, ond, hos. Udtalen [ʌ] er kort, fx i komme, lokke, op, tosset, mens [ɒ] kan være lang svarende til skrevet or, fx i borte, kors, orke.

Variationsbredden mellem skrift og udtale medfører sammenfald, jf. mos udtalt [moʔs] om noget moset, fx kartoffelmos, og [mɔs] om en plante, mens kost udtalt [kɔsd] er et fejeredskab og [kʌsd] mad.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig